Wedding - opdag kunsten før andre

Administrativt set er Wedding en del af bydelen Mitte og Wedding ligger nord for det centrale Berlin. Wedding hørte under den kolde krig til Vestberlin.

Brokvarter

Oprindeligt er Wedding er et gammelt arbejderkvarterer, som nærmest eksploderede Berlins bymure i slutningen af 1800 tallet med trange lejekaserner sammenlignet med brokvartererne Nørrebro eller Vesterbro i København. I 1867 boede her 16.668 mennesker og allerede i begyndelsen af 1900 boede her omkring 240.000. Sammenligneligt svarer det til, at en Århus er opstået på bare en generation.

Sammen med arbejderkvarteret lå selvfølgelig store fabrikker som AEG og arbejderpartierne i Berlin dominerede her i Weimarrepublikken - "Roter Wedding". Under Berlins deling i 1945-1990 hørte Wedding sammen med Reinickendorf til den franske sektor.

Billige boliger

Næsten hver femte indbygger er i dag på offentlig forsørgelse. De billige boliger har tiltrukket kunstnere, som har gallerier her. Fremmedsprog som arabisk og tyrkisk er ikke ukendte sprog i bydelen. Wedding er stedet for billige boliger, for det er et af Berlins fattigste områder.

Bydelen vælder ikke i seværdigheder, men rummer dog Volkspark Humboldthain med det begravede flaktårn. Plötzensee med mindested for Hitlers og Gestapos ofre er et andet sted.

Potentiel verdenskunst

Skal du opleve Berlin for første gang anbefaler vi, at du besøger en anden bydel end Wedding - med mindre du håber på at opstøve en potentiel ny kunstner i et af de mange gallerier.