Hamburg

Hamburg er på mange måder en overset by. Byen har i lang tid stået i skyggen af hovedstaden Berlin, og de to byer konkurrerer stadig om at være det mest attraktive rejsemål.

Igennem de senere år har udviklingen været markant i Hamburg. Nye bolig og erhvervsområder er skudt op, og en stor del af havnen - Speicherstadt – verdens største lagerbygningskompleks, er blevet et superattraktivt kvarter – ikke mindst med et fantastisk musikhus – Elbphilharmonien.

Da Hamburg er en af Tysklands ældste og i øvrigt mest velhavende byer, råder byen også over en række historiske seværdigheder. St. Michaelis kirken er Tysklands største barokkirke og i umiddelbar nærhed ligger der en række hyggelige små gader – nogle med små bindingsværkshuse.

Grundlaget for den gode økonomi er havnen, som har eksisteret siden 1189. Hvert år den 7. maj fejrer man havnens fødselsdag, som er den tredjestørste i Europa og 9. største i hele verdenen. Mere end 140 mio. tons gods passerer hvert år, hvoraf de næsten 100 mio. tons er i form af containere. Havnen bliver årligt besøgt næsten 9700 skibe og over 150.000 mennesker har deres arbejdsplads her.

Byen er også kendetegnet ved de mange forskellige bydele. Sct. Pauli med Reeperbahn, Speicherstadt og Blankenese byder hver især ind med en forskellighed, der gør Hamburg anderledes og spændende.

De senere årtier har Hamburg også meldt sig ind, som en stærk musik- og kulturby. Mange store musicals og koncerter bliver sat op her, og teatrene er der mange af.
I byen er der også masser af muligheder for virksomhedsbesøg på danske virksomheder Danfoss, Vestas, Berendsen – blot for at nævne nogle -  samt på det danske generalkonsulat. 

Vores servicepakke:

•    Udarbejdelse jeres program
•    Reservationer på restauranter, museer, virksomhedsbesøg m.m.
•    Danske guider de fleste steder
•    Mange års erfaring med skolerejser
•    Gratis kaffe i bussen på hele turen
•    Vi har ry for at kunne levere de aftalte serviceydelser og for at være meget fleksible og tillidsfulde. 
•    Kort sagt – vi hjælper jer med at lave en uforglemmelig tur for jer alle.

Forslag til temaprogram

Her er nogle forslag til hvordan programmet til temaerne kunne se ud. Historie og kultur - 1. dag Ankomst til Hamburg Historisk byvandring. Udforsk hemmelighederne i Hamburgs gamle og indre bydele 2. dag Formiddag: Hamburgs historiske museum Eftermiddag: Kanalrundfart 3. dag Formiddag: Chocoversum - chokoladefremstilling Eftermiddag: Besø...Læs mere

Temaprogram

Hos A+ vil vi gerne hjælpe med at sammensætte jeres program. Vi har valgt at opdele vores ekstra tilbud på de enkelte destinationer ud fra nogle overordnede temaer. Dette blot for at vise bredden i vores tilbud og for at give jer inspiration til, hvordan jeres tur kan tilrettelægges. De 3 temaer er Natur og teknik, Samfundsvidenskab – økonomi og po...Læs mere

Indkvartering

Nedenstående er nogle forslag på vores indkvarteringsmuligheder. Du er velkommen til at ringe på 86 46 10 60 og få et uforpligtende tilbud. a&o Hamburg Hauptbahnhof - Hvor der engang var varer fra hele verden gemt, sover i dag mennesker fra hele verden i 278 enkelt-, dobbelt-, familie- og fællesværelser. Den smukke bygning med røde mursten, var...Læs mere